OPLYST OG AFLÅST CYKELPARKERING

RANDERS KOMMUNE

Bygherre:
Randers Kommune

Produkter:
Cykeloverdækning med solceller – specialdesign, VEKSØ
LED belysning
Noah cykelstativer, Stadsarkitektens Kontor, Hjørring

For at sikre gode betingelser for cykelpendlere ved busterminalen i Randers centrum besluttede byrådet, at der skulle opstilles en aflåst overdækning til 40 cykler så tæt på busserne som muligt.

Kommunen ønskede, at overdækningen skulle have et robust og enkelt udseende med tydelig markering af funktionen. Samtidig skulle overdækningen fremtræde lys, venlig og tryg at opholde sig i med transparent tag og med god belysning i de mørke timer.

Randers Kommune kontaktede VEKSØ for i samarbejde med os at skabe en overdækning, der kunne opfylde kravene. Resultatet blev en løsning, der i størrelse kan indpasses på 6 bilparkeringspladser. Sider og døre er udført i galvaniserede semitransparente stålplader, og taget er af polycarbonat. På taget er monteret solceller, som via batteripakke sikrer, at LED-belysningen oplyser overdækningen i de mørke timer. Teknologien fungerer med en sensor, der registrerer bevægelse i rummet. Lyset tænder således, når der er behov for det. Overdækningen er aflåst, nøglekort kan købes i årsabonnement hos Randers Kommune.