CYKELPARKERING TROLLHÄTTEN

SVERIGE

Bygherre:
Trollhättans Stad

Produkter:
Cykeloverdækninger - specialdesign, VEKSØ

Opgave og kriterier
Trollhättans Stad ønskede ny og bedre cykelparkering til cyklisterne ved Trollhättan Resecentrum. Specifikationerne indeholdt bl.a. krav til minimumhøjde, transparent tag, fleksibel modulopbygning, overfladebehandling og mulighed for pulverlakering. Tildelingskriteriet var ”økonomisk mest fordelagtige bud”.

Baggrund
Optimering af cykelparkeringen var et led i en overordnet satsning hos Trollhättans Stad på forbedring af mulighederne for kombinationsrejser mellem bus, tog og cykel.

Udvikling
Efter grundig granskning af udbudsmaterialet stod vi med to muligheder. At designe en ny overdækning eller modificere en standard-overdækning, så den imødekom de opstillede krav. Vi valgte det sidste. På den måde kunne vi udnytte allerede interne kompetencer og know-how mest mulig, hvilket i sidste ende fik stor indflydelse på både produkt og økonomi.

Resultat
VEKSØ vandt opgaven på både funktionalitet, design og økonomi og leverede i 2012 i alt 9 overdækninger med plads til 480 cykler.