AARHUS LETBANE

UDSTYR TIL STATIONER

Bygherre:
Aarhus Kommune, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Odder Kommune, Aarhus Letbane

Designer:
C.F. Møller Design

Produkter:
Specialdesignede bænke, læskærme, affaldskurve, cykellæn, cykelpumper, cykelstativer og cykeloverdækninger

Læskærme og cykelparkering ved Aarhus Letbanes stationer er et eksempel på VEKSØ’s lange tradition for at samarbejde tæt med anerkendte tegnestuer.

Sammen med C.F. Møller Design har vi specialudviklet en serie af produkter, sådan at de fremstår med et flot, enkelt, nordisk designudtryk, som samtidig ubesværet glider ind i den eksisterende designlinie for Aarhus Letbane.

Flemming W. Skall siger om valget af C.F. Møller, ”Vi valgte at samarbejde med C.F. Møller Design, da de har en enestående forståelse for produktionsprocessen og leverer et skarpt, enkelt, nordisk design, der passer godt til det øvrige design på letbanen. Ser man de to designs ved siden af hinanden, kan man tydeligt se den røde tråd.”

Jon Brøcker, chef for C.F. Møller Design forklarer om løsningen: ”Vi besluttede tidligt at arbejde videre med den brede og slanke søjle, der kan ses som en diagrammatisk forenklet metafor for letbanen. Vi anvender søjlen som den robuste, konstruktive base for alle seriens elementer og spændingen opstår, når vi kombinerer søjlens robuste tyngde med de transparente bøjler, der giver serien karakter og samtidig tjener forskellige praktiske formål. ”Vi har leveret bænke, affaldskurve og overdækket cykelparkering med læn, pumper og stativer til områderne omkring stationerne. På flere stationer har vi også leveret læskærme, bænke og affaldskurve til selve perronen.

Materialerne er ubehandlet, FSC®-certificeret mahogni og varmgalvaniseret, pulverlakeret stål. Hver kommune har mulighed for at vælge deres egen farve på udstyret, så det passer ind i kommunens designlinie.

Ud over at indgå i designprocessen har VEKSØ stået for konstruktion, produktion, pulverlakering og montage. Vi har med andre ord været med hele vejen fra de første tanker til indvielsen.