UDENDØRSBELYSNING

Hos LAMPAS har vi fokus på hele byrummet og sammenhængen mellem omgivelserne og arkitekturen. Vores udendørsbelysning skal være med til at understrege og fremhæve byen. En smuk bygning kræver den rette belysning. Vi har mange typer af armaturer, der på smukkeste vis lyser bygningen op, hvad enten det er en offentlig institution eller en privat virksomhed.

DEN RIGTIGE LAMPE

Den rigtige lyskilde på og ved bygninger kan understrege arkitekturen og give liv til mørkere dele af bygningen. På den måde bliver udendørslampen en integreret del af arkitekturen, som et element der understreger og fremhæver. Smukke lamper er med til at skabe den rigtige stemning, og udendørsbelysning er vigtig for at skabe tryghed, når der er mørkt udenfor.

LAMPAS tilbyder også mastelygter (lygtepæle) og pullerter med lys. Lys i byens rum er altafgørende for at byens borgere og besøgende føler sig trygge, hvad enten de går, cykler eller kører i bil rundt i byen. Lys kan fremhæve, vise vej eller oplyse pladser, parker og veje.

LAMPER TIL UDENDØRSBRUG

Vi laver både pendler, væglamper og loftslamper til udendørsbrug. Vores udendørslamper afgiver et behageligt lys, og lamperne fås i smukke designs, der passer til alle typer arkitekturer fra organiske runde former, over klassiske designs til moderne stilrene lamper. I vores armaturer er der fokus på håndværket, funktionaliteten og skandinavisk design med rene linjer.

Lampen kan i sig selv være et designelement på bygningen, som den smukke ADDO L96V, designet af Friis og Moltke, hvor lampens op- og nedlys giver en symmetrisk og smuk belysning i vifteform. Eller Liber L5U som er en klassiker på markedet. Med sit tidløse og ukomplicerede formsprog er den meget nem at integrere i såvel renoveringsprojekter som i nye moderne byggerier.