VEKSØ Press release 29.01.2019

Søren Lauritsen, Belysningschef for LAMPAS ved PIN L305 pullertlampen designet af Luplau & Poulsen Arkitekter.

Lampas genopstår

Varemærket LAMPAS – ikonisk klassisk dansk belysning til byrummet - genopstår som en del af VEKSØ A/S med navnet LAMPAS by VEKSØ. LAMPAS relanceres med en opdateret portefølje.


Med ansættelsen af Søren Lauritsen som Belysningschef for LAMPAS sætter VEKSØ A/S strategisk fokus på belysning. LAMPAS, der blev stiftet i begyndelsen af 70erne, genopstår med et bredt program af dansk designede udendørs- såvel som indendørs belysningsprodukter


LAMPAS klassiske, eksklusive belysningsserier blev skabt af førende designere som bl.a. Schmidt Hammer Lassen Architects, CUBO arkitekter og Friis & Moltke Design A/S.


Søren Lauritsen udtaler: ”For mig personligt handler det om at bringe værdi til kunden med et fornyet fokus på udvikling og design i samarbejde med arkitekter og eksperter indenfor branchen. Jeg glæder mig til at være en del af det team hos VEKSØ der skal bringe LAMPAS brandet frem igen.”


Søren Schultz, Administrerende Direktør hos VEKSØ supplerer: ”Historisk har VEKSØ haft et stærkt produkt program indenfor belysning, baseret på LAMPAS som blev en del af VEKSØ for mere end 10 år siden. LAMPAS er stadig et kendt og anerkendt navn i branchen – derfor glæder vi os over at sætte strategisk fokus på belysning med relanceringen af LAMPAS i Danmark, Sverige og i Europa.”


Om VEKSØ A/S
VEKSØ er en førende virksomhed inden for design, fremstilling og salg af byrumsmøbler og cyklismeprodukter. Hovedsædet ligger i Taulov ved Fredericia, og er desuden etableret i Sverige med VEKSØ AB. VEKSØ har produktion i Danmark og Letland.

Læs mere på www.lampas.dk

Pressekontakt:
Søren Schultz, Administrerende Direktør
T + 45 2060 7903
email: ssc@vekso.com

VEKSØ A/S
Nordensvej 2
7000 Fredericia
T +45 7921 2200
www.vekso.dk