PULLERTER OG SPÆRREBOMME

VEKSØ tilbyder et stort udvalg af pullerter og bomme i mange designs, med eller uden lys eller reflekser. Automatiske eller manuelt styrede pullerter og spærrebomme virker som en naturlig afgrænsning og adgangsregulering i forhold til bilister i byen, ved pladser, parker og offentlige bygninger eller private virksomheder.

EN SMUK AFGRÆNSNING AF BYENS RUM

Pullerter og spærrebomme ved byens parker og pladser kan virke som en naturlig og integreret afskærmning af arealet, og sikre at biler og andre større køretøjer ikke kører ind på pladsen. Ud over at være tryghedsskabende er pullerter også med til at understrege byrummet og arkitekturen og bliver på den måde et smukt element i bybilledet.

Derudover kan de smukt designede pullerter fra VEKSØ tilføre et ekstra dekorativt udtryk til byrummet i form af lyskilder eller reflekser i pullerterne. Ved at veksle mellem pullerter med og uden lys kan man skabe en helt speciel effekt og stemning. Pullerter med lys er desuden med til at lyse mørke områder af byen op og vise vej. Læs mere om vores udvalg af pullerter med lys underBelysning – Pullerter.

PULLERTER GIVER TRYGHED

Ved skoler er det vigtigt for sikkerheden at dele skolens areal tydeligt op, så gående, cyklister og bilister hver især ved, hvor de må færdes. Det kan pullerter og cykelbomme på skolens område hjælpe med at tydeliggøre. Pullerter og spærrebomme som afgrænsning ud mod vejen kan hjælpe børn på cykel med at afkode, hvornår de skal bremse op.

En model som LENTA, der leveres med eller uden refleksbånd, kan flekse op til 30 grader ved påkørsel, for derefter at vende tilbage til sit udgangspunkt uden at gå i stykker.